Vær med! Læs mere eller ring 60107613

Årets julekoncert har fuldt fokus på Grønland

Årets julekoncert har fuldt fokus på Grønland

Glæd dig til smukke korklange og jazzede rytmer med inspiration fra Arktis, når Soroptimist International Gentofte inviterer til Årets julekoncert den 28. november kl. 19.00 i Jægersborg Kirke.

Som et led i UNICEF By 2018 har foreningen Soroptimist International Gentofte arrangeret en stor koncert med fuldt fokus på Grønland, både gennem musik og gribende fortællinger. Oplev Nukâka Coster-Waldau i spidsen for den musikalske gruppe Suluit, der leverer numre inspireret af den arktiske natur såvel som af pop, jazz og traditionelle grønlandske tromme sange og sagn.

Vi bliver i broderlandet mod Nord, når koret Aaavaat går på scenen. Der er garanteret gåsehud, når koret, der er kendt fra DR’s julehilsen til Grønland, stemmer i smukke strofer iklædt traditionelle grønlandske dragter. Aftenens andet kor, Gentofte International Singers, rækker også ud i verden. Koret er et vokalensemble bestående af unge kvinder fra fem forskellige lande. Repertoiret er primært klassisk men byder også på verdensmusik og jazz.

Alle kunstnere optræder til fordel for UNICEFs arbejde for børn i Østgrønland, og hele billetindtægten går derfor til formålet. Men hvorfor er der brug for UNICEFs arbejde i Grønland, og hvordan arbejder børneorganisationen i det store land? Det vil generalsekretær i UNICEF Steen M. Andersen fortælle om undervejs i koncerten. Steen M. Andersen var i 2010 med til at etablere projektet NAKUUSA i Grønland i samarbejde med Grønlands Selvstyre og har været dybt engageret i projektet siden.

Det er organist Mads Damslund og præst Hanne Sander, der afrunder julekoncerten.

Køb billetter à 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn under 13 år ved at klikke her.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren før koncerten. Billetindtægten går ubeskåret til UNICEF.

Skriv et svar

Facebook

Alle indsamlinger tæller

 

  • Sælg kager ved skolearrangementet
  • Ryd op på loftet eller i skuret og arranger garagesalg.
  • Lån vores indsamlingsbøsser og saml ind, mens I venter ved tuneringen.
  • Nævn UNICEF By ved jeres arrangement og husk vores MobilePay nummer 6010 7613.

Vi er UNICEF By 2018!

Gentofte UNICEF By


Bernstorffsvej 161
2900 Hellerup
Telf.: 6010 7613
Email: ps@gentofte.dk
Regnr.: 4183 kontonr.: 0012469977
MobilePay nummer 6010 7613