Vær med! Læs mere eller ring 60107613

Støttematinékoncert den 11. april: Gustav Piekut spiller Beethoven

Støttematinékoncert den 11. april: Gustav Piekut spiller Beethoven

Oplev klaverspil fra øverste hylde, når det unge stjerneskud Gustav Piekut fremfører Beethovens Diabellivariationer.  De 33 variationer over en vals af Anton Diabelli er komponeret mellem 1819 og 1823. Værket regnes for et af de ypperste variationsværker på linje med Bachs Goldbergvariationer.

Tid: 11. april kl. 16:00 – 17:00
Sted: Øregårds Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup.
Entrépris: 65 kroner, der går ubeskåret til UNICEF By 2018. Flyer

Lidt om musikeren

Gustav Piekut er født i 1995 og har spillet klaver siden han var 6 år gammel. Som 12-årig havde han sin debut med Sønderjyllands Symfoniorkester, som 14-årig spillede han sine første solokoncerter i Danmark og siden har han optrådt som solist med bl.a. Radiosymfoniorkestret, Litauens Nationalorkester, Kazakhstans Nationalorkester, Aarhus Symfoniorkester og mange flere og har optrådt i sale som Laeiszhalle, Hamburg; DR Koncertsalen, København; Tivolis Koncertsal, København; National Concert Hall, Dublin; Litauens Nationalfilharmoni, Vilnius og mange andre sale i og uden for Danmark. Han har vundet priser i adskillige nationale og internationale konkurrencer, heriblandt fire priser (2. pris, Publikumspris, Carl Nielsen-pris, EMCY Pris) ved den prestigefulde Aarhus International Piano Competition i 2017, prisen for bedste fortolkning af at værk af Mozart ved Dublin International Piano Competition 2015, Grand Prix ved Music Without Limits i Litauen i 2012, 2. prisen ved Astana Piano Passion i Kazakhstan i 2013 og Golden Parnassus, den højeste pris, ved International Piano Forum, Sanok i Polen i 2016. Gustav Piekut har vundet 1. prisen ved den danske Steinwaykonkurrence tre gange i træk, Guldmedalje og Talentpris ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og var som 14-årig finalist i Danmarks Radios talentkonkurrence “Spil for Livet”.

Gustav Piekut studerer ved Prof. Klaus Hellwig på Universität der Künste i Berlin, og indtil 2013 var han elev hos Martin Lysholm Jepsen på Klaverskolen Gradus, Århus.

Skriv et svar

Facebook

Alle indsamlinger tæller

 

  • Sælg kager ved skolearrangementet
  • Ryd op på loftet eller i skuret og arranger garagesalg.
  • Lån vores indsamlingsbøsser og saml ind, mens I venter ved tuneringen.
  • Nævn UNICEF By ved jeres arrangement og husk vores MobilePay nummer 6010 7613.

Vi er UNICEF By 2018!

Gentofte UNICEF By


Bernstorffsvej 161
2900 Hellerup
Telf.: 6010 7613
Email: ps@gentofte.dk
Regnr.: 3000 kontonr.: 0012 4699 77
MobilePay nummer 6010 7613