Vær med! Læs mere eller ring 60107613

Om UNICEF By 2018

UNICEF Danmark har udnævnt Gentofte Kommune til at være UNICEF By 2018. Det betyder, at Gentofte Kommune skal stå i spidsen for en stor indsamling til et af UNICEFs indsatsområder igennem hele 2018. Valget er faldet på Østgrønland. UNICEF oplyser nemlig, at op imod 30 % af alle grønlandske børn og unge mistrives. Mest udsatte er børnene i det ufremkommelige Østgrønland.

En fælles opgave

Både kommunale kræfter, borgere med ildsjæl, foreninger og erhvervsliv er inviteret til at støtte op om UNICEF By 2018. Gentofte Kommune er sekretariat for indsamlingen, og her kan du henvende dig, hvis du har en indsamlingsidé. Måske vil du sælge kager til skolefesten; arrangere en velgørenhedskoncert eller måske er din virksomhed eller forening interesseret i at indgå et indsamlingspartnerskab? Kontakt UNICEF By 2018-sekretariatet, hvis du vil udveksle idéer eller vide mere.

Hvad går de indsamlede midler til?

Indsamlingen i Gentofte skal blandt andet bane vejen for etableringen af et børneråd, uddannelse af grønlandske lærere i FN’s Børnekonvention samt udarbejdelse af grønlandsk undervisningsmateriale, der har fokus på at øge forståelsen for børn og unge på Grønlands østkyst. Her adskiller både sprog og kultur sig nemlig fra resten af Grønland.

UNICEF Byer siden 1998

Siden 1998 har en række kommuner engageret sig som UNICEF By. Rekorden for en UNICEF By indsamling er på 1,8 millioner kroner.

Men UNICEF By er mere end en indsamling. I løbet af det år, som UNICEF By varer, skaber kommunen og borgerne stor opmærksomhed omkring UNICEFs arbejde, om børns rettigheder og FN’s børnekonvention. Ofte gennemfører kommunernes skoler undervisningsforløb om Børnekonventionen og børns vilkår i andre lande.

Læs mere om, hvordan du kan kan bidrage til UNICEF By 2018 >

Læs mere om UNICEFs arbejde i Grønland >

Kontakt UNICEF By 2018-sekretariatet >

Facebook

Alle indsamlinger tæller

 

  • Sælg kager ved skolearrangementet
  • Ryd op på loftet eller i skuret og arranger garagesalg.
  • Lån vores indsamlingsbøsser og saml ind, mens I venter ved tuneringen.
  • Nævn UNICEF By ved jeres arrangement og husk vores MobilePay nummer 6010 7613.

Vi er UNICEF By 2018!

Gentofte UNICEF By


Bernstorffsvej 161
2900 Hellerup
Telf.: 6010 7613
Email: ps@gentofte.dk
Regnr.: 3000 kontonr.: 0012469977
MobilePay nummer 6010 7613